Ny forpagter i Saftstationen fra 1. april 2021

Det er en tilfreds centerchef og bestyrelse i Arena Assens der byder Søren Lund velkommen som forpagter i Saftstationen.
Overtagelsen sker den 1. april 2021.
Vi har søgt efter en forpagter, der med rette indstilling og engagement, kan være medvirkende til den fortsatte drift og udvikling af cafe Saftstationen i Arena Assens.
Michael Iwersen udtaler, at cafeen i Arena Assens spiller en central rolle i gennemførslen af Arena + helhedsplanen og det var derfor utrolig vigtigt, at vi fandt en profil med den rette kant til at skabe aktivitet og åbningstid i vores cafe, som kan være omdrejningspunkt for vores gæster i huset, på terrassen, til arrangementer, på pulsen og forbinde Arena Assens med jordbassinerne og Assens by.
Gæster og brugere skal have lyst til at blive og hygge sig i Arenaen med god mad og drikke.
Vi vil i Arena Assens være en del af fremtidens Assens!
Processen har fra starten været præget af ønsket om aktivitetsniveau i cafeen, ”trafik” i vores hus der kan understøtte lange åbningstider til glæde for vores brugere i huset, befolkningen i Assens og gæster i byen.
Vi håber Assens vil bakke op om Søren Lund og de nye spændende tiltag han iværksætter.
Søren Lund er uddannet slagter og har mere end 15 års erfaring.
Han har som det seneste forkælet gæster med god mad på blandt andet Barløseborg golfklub og Glamsbjerg hus.
Søren Lund udtaler, at han glæder sig utrolig meget til at komme i gang i Arenaen.
Han har mange ting i ærmet, som han glæder sig til at prøve af.
Åbningstider bliver (når Covid -19 restriktioner igen tillader det) mandag kl. 10.00-21.30 tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-20.00 fredage kl. 10.00-21.00 og kl. 10.00-14.00 i weekenderne.
Alle kan komme og nyde et godt og veltilberedt måltid mad, samtidig tilbyder Søren Lund også takeaway til alle ugens dage.
Han slår ligeledes dørene op for aften buffeter fredag og lørdag til skarpe priser.
Menukort og muligheder vil snart være at finde på hjemmesiden. Vi ser frem til og glæder os til, at byde Søren Lund velkommen i Arena Assens.

På vegne af Arena Assens
Centerchef
Michael Iwersen