Liva – 27.02. kl. 20 i Arena Assens

Liva res2Sp 370x439

-en kabaret om frihed

Instruktør: Rolf Heim Medvirkende: Ellen Hillingsø, Birgitte Raaberg, Karsten Jansfort og Henrik Koefoed Kapelmester: Jens Krøyer Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen Forfatter: Vivian Nielsen Producent: Folketeatret

Billetpris: 250 kr.

At koble frihed og Liva Weel er for den ældre generation en selvfølge. Vi lever i en tid, hvor der igen i nogle sammenhænge stilles spørgsmålstegn ved begrebet frihed. Derfor giver det rigtig meget mening også for de yngre generationer at se denne forestilling netop nu.

Vi møder Liva som en kvinde, der insisterer på sin frihed – kunstnerisk såvel som personligt. Denne frihedstrang gav hende store kunstneriske sejre, men også voldsomme personlige nederlag. Hun udødeliggjorde sange af blandt andre PH (Poul Henningsen), Kai Normann Andersen og Børge og Arvid Müller, og en række af disse sange fra 1930’erne og 1940’erne indgår i forestillingen. Sammen med PH skrev hun den ikoniske tekst til sangen “Man binder os på mund og hånd”, og med de dobbelttydige linjer, der narrede både censuren og nazisterne, sang hun sig lige ind i danskernes hjerter. Liva var elsket af sit publikum og af sine mange skiftende bejlere og ægtemænd.

Jens Krøyer står for musikken. Ene mand med et klaver personificerer han den måske vigtigste mand i Livas liv – akkompagnatøren. Den tavse mand, der kærligt leverer tonerne til Livas sange. Ellen Hillingsø, der spiller hovedrollen, og et fantastisk hold af skuespillere og sangere gør denne forestilling, der fusionerer revy, kammerspil og teaterkoncert, til noget helt særligt.

Se menuen fra Cafe'en her

Kommende arrangementer

ALLE ARANGEMENTER